In English

inEt kunstværk - En skulptur - Et arkitektonisk mesterværk

"Lille Fejringhus” er til salg

Kom og kig - Giv et bud - Prisidé Kr. 10 Mio. - Henvendelse: lonvig@mail.dk Telefon 75 89 0477

Udenfor
Klik og se dem på skyen
Klik og forstør







Indenfor
Klik og se dem på skyen
Klik og forstør






Beskrivelse af Lille Fejringhus

Bygget af

Bygget af kunstner og designer Asbjørn Lønvig til familie og arbejde – i state of the art materialer - uden hensyntagen til omkostninger. Asbjørn Lønvig har valgt at nyde sit otium efter i 3 årtier at have udøvet sit kunstneriske og designmæssige virke i ”Lille Fejringhus” og opnået, hvad han ville. Udstillet på museer rundt verden – med højdepunktets på verdens mest prestigefyldte kunstmuseum Museum of Modern Art i New York og har været Bang & Olufsen designer, da dette stadig var et verdensbrand.

Atmosfære
Du køber en følelse. Den unikke atmosfære møder man allerede i indgangspartiet med indkig i et meter højt rum med lysindfald i kip og fra loft-til-gulv vinduer i gavlen. Andægtigt og opløftet, som du går ind i en dansk landsbykirke, hvor orglet spiller Svantes Lykkelige Dag. Går man videre rundt i huset føler man sig på en oplevelsesrejse i arkitektoniske detaljer. Flere lysindfald, vandskurede vægge med udsøgt kunst. Hvor Poul Henningsen, Børge Mogensen, Arne Jacobsen, Piet Hein, H. J. Wegner og andre koryfæer huserer. Med ro og fyldt af glæde, får du lyst til at sætte dig og bare føle rummenes atmosfære.Klar til at favne dit liv - med farverig enkelhed.
Eva Redekop, Journalist ved Berlinske Tidende, besøgte huset og skrev:
”I skumringen set fra haven ser det ud som et skib, der haster fremad ud af det drømmeblå intet, der bærer funklende damer og mørke, galante mænd med filmstjerne statur, der valser med brændende lidenskab i de krystal oplyste saloner uden at svede. Hvis man kun ser på den lave, hvide sove fløj med de små vinduer, tænker man på Middelhavet, og for et kort øjeblik sidder du med ryggen mod den solskinnende mur, og indånder luftens spændende aromaer.
Men hvis man ser på huset i det skarpe danske december lys og i en helt nøgtern tilstand, så ser du det som en af disse moderne kirker, ja, lige midt i det brun- knoldede, nyudviklede område i Hedensted nær Vejle”.

Beliggenhed
“Lille Fejringhus” ligger for enden af Fejringhusvej i Fejring (ved Hedensted) ud til stortparklignende permanent friareal med bro over Tange Bæk, lille skovområde samt mod S. Stisystem gennem den smukke Tange Bæk dal område sluttende ved Lille Dalby og golfbanens hul 18. Tange Bæk dalen og det lille skovområde for enden af denne har et rigt dyreliv, herunder mange fuglearter og der er endog set hjorte i området. Haven er åben i SØ og SV - inspireret af Frank Lloyds Wrights huse i Oak Park, Chicago. 2 høje hække til NV og NØ. Den ene er en “Egeskov-inspireret” på 3 meter i højden. Området er meget stille – kun forstyrret af fuglefløjt fra mange fuglearter. Skole, fritidshjem, børnehave, vuggestue, boldhal, fodboldbane/legeplads ligger indenfor gåafstand-

Pendlerafstande
Indenfor ca. 1 time kan man nå til Aarhus, Silkeborg, Brande, Herning, Billund, Kolding, Fredericia, Middelfart, Odense Vejle og Horsens.

Design/tegning
Samme proces som tilblivelsen af Asbjørn Lønvig skulpturen ved E45. Løbende opbygget i model. Arkitektarbejdet er udført af Ginnerup Arkitekterne.

Bygningerne udvendig
Vandskuret hvidmalet, gennemmuret med dobbeltvægge, og skillerum i mursten. (Ifølge bygmester Orla Kjeld Bothe mursten til 11 almindelige parcelhuse). Asfalteret 300 kvadratmeter indkørsel, gård og dobbelt carport med perlegrus øverst. 2 Ø25 blå søjler foran carport. Hertil græsareal med stabilgrus til parkering af 2 –3 biler. Stort overdækket indgangsparti med klinker (30 kvadratmeter), med 3 blå Ø25 søjler, 1 træ terrasser med udgang, 2 brostensbelagte terrasser (ægte brosten) med udgang,den ene mod SØ med 10 kvadratmeter den anden under tag med 25 kvadratmeter, 2 med huset sammenbyggede klinkbyggede træhuse til lager og anneks.

Bygninger indvendigt
Det overdækkede indgangsparti går indenfor hoveddøren over i hall med toilet. Alt sammen med samme type klinker. Huset består af 5 længer i et H i flere forskudte planer i form af 2 trins trapper. Lofter til kip. 400 kvadratmeter under tag. Længe SV: soveafdeling/toilet/brusebad/”boblebad” samt opholdsstue med åben pejs.Trip-Trap plankegulv i opholdsstue. Længe NV: Bibliotek og 3 store værelser med toilet/brusebad og egen indgang. Trip-Trak plankegulv i bibliotek og tæpper i værelser. Længe midt: Spisestue med specialdesignet alminium vinduesparti med tårn og lysindfald til nyt køkken med fantastisk murværk omsluttende hvidevarer.
Specialdesignet kogeø og emhætte. Emhætten er et kæmperør, der går op i kippen.
Længe SØ I: “Riddersal” ca. 75 kvadratmeter, med 10 x 1 meter ovenlysvinduer – med 20 vinduer i kip - og indirekte belysning på loft, loft til gulv 1 meter bredt vinduesparti i gavl 10 vinduer. Trip-Trap lyst ludbehandlet plankegulv på langs af rummet.
Musikarrangementer har understreget en fantastisk akustik i ”riddersalen”.
Længe SØ II: 100 kvadratmeter med sammenhængende stueareal (50 kvadratmeter) med pool bord, dart mm. samt arbejdsrum (50 kvadratmeter). D
Depotrum med arbejdsplads og ca. 80 hyldemeter, 60 cm i dybden.

Have
2800 kvadratmeter. Tegnet af anlægsgartnerfirmaet Nygaard, Horsens, hvor det var Bent Nygaard selv, der tegnede og anlagde haven. Vedligeholdt af anlægsgartnerfirmaet Per Rønholdt, Ulbækhus.
En nabo: "Når vi har søndagsgæster går vi lige en tur på stien for at beundre jeres have".

Kunst
Udsmykningen ude og inde medregnes som en del af huset. Designermøbler, lamper og kunsthåndværk kan ligeledes indgå efter nærmere aftale.

Berømmet
Lille Fejringhus har været berømmet i artikler i Berlinske Tidende, Jyllands Posten og lokale aviser, i Bo Bedre samt i udenlandske medier, herunder et japansk tidsskrift.

Opvarmning
El paneler, varmepumpe, pejs, fjernvarme – varmeforbrug halveret over de sidste 5 år. Computerstyrede trådløse Danfoss termostater, selvstændigt trådløs computerstyring af gulvvarme. Fjernvarmen er grøn, hvor CO2 udslippet er halveret over de sidste 5 år.

El
Kontakter er centralstyrede trykknapper, i alt 20 spotlamper i lofter fordelt på alle rum, og i “riddersalen” indirekte lys skudt op på loftet med 35 stærke projektører til en byggepris på Kr. 80.000. Udendørs belysning er LP kvartmåner og Mogens Hansen samt i indkørslen eget lampe design.

Alarmsystem
Falck har installeret et omfattende Verisure alarmsystem bestående af kameradetektorer, vibrationsdetektorer, samt brandalarmer, der er i direkte tovejs kontakt med alarmcentralen. Alarmcentralen kan via kameraerne overvåge situationen i huset.

Vedligeholdelse
Alt er vedligehold til nybygget standard.

Download
Download denne beskrivelse samt priser på modstående side nedenfor.

Besøg Lille Fejringhus - Giv et bud



PRIS IDÉ: DDK 10 Mio.


Øvrige priser:

Leje af hus Kr. 0,5 Mio. pr. år.
Køb af firmadel Kr. 5 Mio.
Leje af firmadel Kr. 0,25 Mio. pr år.
Forkøbsret til fastsat pris Kr. 0,25 Mio.




KONTAKT

Asbjørn Lønvig
Fejringhusvej 43
8722 Hedensted

Telf: 75 89 04 77
lonvig@mail.dk




_____________________________________________________________



Andre anvendelser
Baseret på og i respekt for husets særpræg og ånd





Virksomhedens Gæstehus/VIP Konference Hus

Bolig til virksomhedens direktør

Herskabsvilla

OTIUM bolig

Virksomhed i erhvervsdelen

Kulturhus til CYBERgrundtvig

Dansk Museum for Digital Kunst

Kunstmuseum




Se gundplander for andre anvendelser af huset nedenfor



Download Beskrivelse og Priser
 

Se grundplan for andre anvendelser